Hop til indholdet
Søg
Login
Tilbage
  • Uddannelse
  • Kursustilbud
  • Medlemssider
    • Login-hjælp
    • Læs H&D blade
    • Fagbibliotek
    • Medlem info
    • 2020 Generalforsamling
    • 2019 Generalforsamling
    • Bestyrelsen
    • Medlemskontingent
    • H&D annoncepriser
  • Det nye valgfag

Sjælland

Den faglige forening HÅNDVÆRK OG DESIGN – Sjælland

 


Vores aktiviteter

Lokalforeningen Sjælland tilbyder hvert år 6-8 kurser i vores lokale område. Regionen er stor, men vi tilstræber enten at lægge kurserne centralt, eller ind imellem samme kursus 2 steder.


Må vi låne lokaler på din skole til en af vores aktiviteter ?? Ring til Bent Illum på Tlf: 2213 4496 eller skriv til bent.illum@gmail.com


  • Kurser i trædrejning i samarbejde med aftenskolen i Næstved. I skoleåret 2019-20 er der planlagt 6 weekendkurser. Der er få ledige pladser tilbage
  • Korte inspirationskurser eftermiddag-aften
  • Weekendkurser, som regel lørdag, med god tid til faglig / håndværksmæssig fordybelse.
  • Sjællandsstævnet i Brøndby – i samarbejde med lokalforeningen Stor-København
  • Generalforsamling i foråret, som regel med gæstetaler eller udflugt, og slutter af med spisning.

Find og tilmeld dig til vores kommende arrangementer i kursuskalenderen

  • 25/1 Slibekursus På Skælskør Skole. v/ Bent, Rene og Henning   Slibekursus hand-outs
  • 6/3 – 8/3  Trædrejekursus v/ Bent Illum
  • Udsat :  H/D i 3. klasse v/ Kathrine Diduch på Skælskør Skole
  • Udsat til 2021:  Generalforsamling i H&D lokalforeningen Sjælland
  • 5/9   Lys i mosen – Inspirationsdag på Mosede skole
  • 12/9 Valgfaget i håndværk og design – træ og metal v/ Emil Baad
  • 2/10 – 3./10 Sjællandsstævne i Brøndby
  • 23/10 – 25-10 Trædrejning på Kalbyrisskolen v/ Bent Illum (6 x drejekursus se opslag)
  • 20/11 – 22/11 Trædrejning på Kalbyrisskolen v/ Bent Illum  (6 x drejekursus se opslag)

Der kommer ikke flere kurser på listen i 2020. Coronaen gør at vi ikke kan låne lokaler, og lærerne får ikke lov til at komme på kursus. Vi vender stærkt tilbage i 2021 hvor vi forhåbentlig igen kan mødes omkring vores fag.


Vores Bestyrelse

Formand: Bent illum, Gartnervej 10, 4700 Næstved. Tlf: 5577 2696. bent.illum@gmail.com

Næstformand: Annette Bruun Frederiksen, Næstved. bruun.frederiksen@gmail.com

Kasserer: Henning Birk Andersen, Figenvej 113, 4700 Næstved. Tlf: 2046 5830. mail@haandvaerkogdesign.dk

Stina Højgaard, Stenås 11, 2670 Greve. stinahoejgaard@gmail.com

Referent: Liza Pedersen, Alslevvej 24, 4653 Karise. liza@alslevvej.dk

Rene Bak Høg, Skelmosen 7, 2670 Greve. jetteogrene@privat.dk

Læreruddannelsens repræsentant: Vakant

 

Kritisk revisor: Mogens Niss, Nyborgvej 39, 4700 Næstved

Revisorsuppleant: Vakant

Teknisk revision udføres af hovedforeningens revisor, Lene Mathiesen, Fuglebjerg, partner i Sønderup revisorer, Ringsted.

 


 

Vedtægter

for Den faglige forening HÅNDVÆRK OG DESIGN  –  Sjælland

1

Den faglige forening Håndværk og Design, Region Sjælland er en lokal forening under Den faglige forening Håndværk og Design der gennem faglige og sociale aktiviteter varetager medlemmernes interesser i lokalområdet. Foreningens formål er at hjælpe medlemmerne til at udføre deres arbejde med størst mulig faglig og pædagogisk sikkerhed. Medlemskredsen er alle medlemmer af Den faglige forening Håndværk og Design

2

Lokalforeningens drift baseres på kontingentmidler stillet til rådighed af hovedforeningen.

3

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i 2. kvartal og indvarsles mindst 14 dage før pr. brev eller i fagbladet. Ekstraordinær generalforsamling kan indvarsles med samme varsel efter ønske af bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne.

5

Bestyrelsen består af 6 medlemmer + 1 til rådighed for medlem valgt af og blandt studerende på regionens læreruddannelser. Valgperioden 2 år. De lærerstuderendes repræsentant er på valg hvert år.

Ved stiftende generalforsamling vælges i alt 6 medlemmer.

Generalforsamlingen vælger blandt foreningens medlemmer en revisor + 1 suppleant. Begge er på valg hvert år.

Såfremt der er opstillet flere kandidater end der skal vælges, afholdes skriftlig afstemning. Ved stemmelighed foretages lodtrækning..

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, sekretær, næstformand og kasserer. Ved konstituering efter stiftende generalforsamling beslutter bestyrelsen hvilke 3 medlemmer der er valgt for 1 år og hvilke der er valgt for 2 år.

6

Regnskabsåret følger kalenderåret, og det reviderede regnskab fremlægges på generalforsamlingen.

Tegningsregler, som også er hovedforeningens tegningsregler.

Bestyrelsen er bemyndiget til

  1. At udpege kasserer samt stedfortræder til at kunne disponere over foreningens midler via elektroniske bankprodukter samt til at indgå kontrakter herom.
  2. At meddele prokura. *)
  3. Alle transaktioner foregår via pengeinstitut.
  4. Foreningen kan ikke optage lån.
  5. Foreningens midler skal indsættes i et pengeinstitut til størst mulig rente. Opsparede reserver kan ikke placeres i aktier, obligationer eller andre investeringer hvor der er risiko for tab.

Hæftelse og ansvar

  1. Foreningen hæfter for de aftaler, som indgås på foreningens vegne.
  2. Enkelte bestyrelsesmedlemmer kan pådrage sig et ansvar, hvis medlemmet ikke har fuldmagt, eller hvis det ikke tydeligt fremgår, at medlemmet handler på foreningens vegne.
  3. Foreningens medlemmer der ikke er bestyrelsesmedlemmer hæfter alene for deres forfaldne kontingent

7

Lokalforeningens opløsning kan kun vedtages ved to på hinanden følgende lovligt indkaldte generalforsamlinger og ved mindst 2/3 af de mødte stemmer. I tilfælde af opløsning tilbageføres aktiverne til hovedforeningen eller generalforsamlingen kan beslutte at anvende midlerne på anden måde i overensstemmelse med foreningens formål

8

Vedtægtsændringer kan finde sted på lovligt indkaldt generalforsamling, med vedtægtsændringer på dagsordenen, med 2/3 af de fremmødte medlemmers stemmer.

 

Således vedtaget på stiftende generalforsamling, Kalbyrisskolen i Næstved, 11/5 2016.

*) Prokura
Bestyrelsen kan ved indføjelse af en sådan bestemmelse give fuldmagt til én, som derved kan handle på vegne af foreningen i forhold, der har med den almindelige drift at gøre. Derved kan én person varetage en del af opgaverne alene – det kunne f.eks. være formanden eller kassereren
 

Generalforsamlinger

Generalforsamling 2018

Afholdt tirsdag den 15 maj kl. 17.00 i Næstved på  Ellebækskolen, afd. Kalbyris, lærerværelset

Valg af dirigent – Henning valgt.

Dagsorden

  1. Beretning Formanden aflagde beretning, forsamlingen godkendte den.
  2. Regnskab Kassereren gennemgik regnskabet, forsamlingen godkendte det.
  3. Indkomne forslag Ingen forslag indkommet
  4. Valg
  • På valg er Bent Illum, Liza Pedersen, Annette Bruun Frederiksen, alle villige til genvalg, alle genvalgt.
  • Vi har en post til studerende stående vakant, det er den fortsat, indtil Bent til efteråret har været i kontakt med de nye HD-hold på UC Absalon.
  • Marianne Hammer er valgt til suppleant.
  • Revisor Mogens Niss genvalgt.

5.Eventuelt. Intet at referere

Konstituering

Af bestyrelsen var flg. tilstede: Henning, Bent, Liza, Annette

Bestyrelsen har konstitueret sig som følger:

  • Formand Bent Illum
  • Næstformand Annette Bruun Frederiksen
  • Kasserer Henning Birk Andersen
  • Sekretær Liza Pedersen

Referat: Annette Bruun Frederiksen


Generalforsamling 2017

Er afholdt  tirsdag d. 9. maj på Ellebækskolen afd. Kalbyris i Næstved

Konstituering:

  • Formand: Bent Illum
  • Næstformand og sekretær: Annette Bruun Frederiksen
  • Kasserer: Henning Birk Andersen

Vi har gjort status over det første år i vores nye lokalforening. Vi har opslået rigtig mange kurser i 2016 geografisk i nord, syd og midt i vores område. Vi har konstateret, at det går lettest med at få tilmeldinger midt i området. Vi vil derfor gøre os mere umage med at annoncere tydeligere. Vi besluttede, at i år vil vi udsende halvårsprogrammer med post til alle medlemmer. Første brev kommer i din postkasse midt i juni.Sjællandsstævnet i Brøndby 2016 var en stor succes med mange deltagere. Vi er klar til at modtage din tilmelding til det kommende Sjællandsstævne 6.-7. oktober 2017 hvor vi tilbyder en bred vifte af workshops styret af dygtige og inspirerende håndværkere . vi glæder os til at se dig.

Nyvalgt til bestyrelsen:

  • Rene Bak Høg fra Greve er nyvalgt til bestyrelsen.

Til alle medlemmer af Den faglige forening Håndværk og design

Sjælland

Den faglige forening Håndværk og Design stiftedes officielt den 29. april 2016. I vores lokale område følger vi op ved at de 3 gamle sløjdforeninger lægger kræfterne sammen med DH-repræsentanterne i en ny lokalforening der omfatter de gamle Storstrøms, Roskilde og Vestsjællands amter.

 

Onsdag d. 11. maj kl. 18.00 2016 stiftede vi den nye lokalforening

>>>  Sjælland   <<<

på lærerværelset, Kalbyrisskolen, Solsikkevej 20, 4700 Næstved.

 

Velkomst v. Bent Illum

Redegørelse for hvordan vi er nået hertil.

1: Valg af Dirigent

Henning Birk andersen blev valgt

2: Formændenes beretninger. v/ Harry Cilleborg, Rene Bak Høg og Bent Illum

Beretninger aflagt af formændene for de 3 gamle sløjdlærerforeninger, og de blev godkendt af forsamlingen

 

3: Økonomi og regnskab v/ Henning Birk Andersen

Henning gennemgik regnskabet for lokalforeningen sydsjælland og Sjællsndsstævnet som belv godkendt

4: Stiftelse af den nye forening, visioner og aktiviteter.

Redegørelse ved Bent om samarbejdet i de 3 gamle lokalforeninger og om håndarbejdslærerforeningens tidliger regionsstruktur. Der var enighed om, at vi nu danner en fælles lokalforening der dækker region Sjælland. Geografisk en stor region som vi i første omgang forsøger at samle gennem satellitpersoner, helst 1 i hver kommune vores område.

5: Vedtægter.

Henning gennemgik det uddelte vedtægtsforslag som knytter an til hovedforeningens vedtægter

6: Valg af bestyrelse.

Syv medlemmer stilede op til bestyrelsen. Seks skulle vælges. De valgte er:

Annette Bruun Frederiksen

Bent Illum

Flemming Mahler Hejlsvig

Henning Birk Andersen

Liza Pedersen

Stina Højgaard

7: Valg af Revisor og suppleant.

Valgt revisor: Mogens Niss

Valgt Suppleant: Rene Bak Høg

8: Eventuelt

Indsamling af forslag til satellitpersoner

Ønsker til fremtidige kurser

Forslag til ryste-sammen-arrangementer

Lokale fyraftensmøder

Opfordring til at lave studiekredse

Referent: Annette Bruun Frederiksen

Om Håndværk & Design

Bliv medlem af Den faglige forening Håndværk og design og modtag fagbladet Håndværk&Design 4 gange årligt

Vi tilbyder forskellige medlemsformer med medlemsfordele samt abonnement uden medlemsfordele.

Informationer

Den faglige forening Håndværk og Design

Figenvej 113
4700 Næstved

Tlf.: +45 20465830
E-mail: mail@haandvaerkogdesign.dk

Hurtige genveje
  • Bliv medlem
  • H&D bladet
  • Kurser & arrangementer
  • Bestyrelsen
Designet af Standoutmedia