Valgfaget i håndværk og design

Nu har vi fået det nye valgfag. Men hvordan griber så denne udfordring an? Eleverne skal opleve udfordringer på et højere niveau end i 4.-6. klasse. Vi bruger den samme sytråd, de samme brædder og metaller, symaskinen og savene er også de samme. Så hvad er forskellen? På kurserne her giver vi, med afsæt i designprocesser og godt håndværk, en række bud på hvordan vi kan tilrettelægge det 2-årige forløb i valgfaget og vi kigger frem mod den afsluttende eksamen.

Vi kigger på værktøj og materialer som er relevante i valgfaget og vi arbejder praktisk i værkstedet indenfor en vifte af tilbud. Du kan udfordre dig selv med nye materialer og teknikker, eller du kan fordybe dig i det kendte og udvikle nye dimensioner. Helle og Emil Baad åbner deres værksteder og tager os på en rejse i vores valgfag.

14/11 2020 kl. 10-16  Det tekstile værksted med Helle Baad

Eksemplarisk forløb af en beholder med design i trykt tapet.

Du vil på kurset kunne lave hele eller dele af forløbet med at fremstille en æske af pap-ruller, låg af krydsfiner, trykklodser, samt trykke dit eget tapet.

Mit største fokus vil være at præsentere mange forskellige trykteknikker. Du vælger derefter, hvor du vil rette din opmærksomhed, enten ved at lave ovenstående forløb, eller ved at lave en masse teknikprøver og klodser.

På kurset vil alle materialer til at fremstille beholderen være tilgængelige. Mange af trykteknikkerne kan også anvendes i skolens yngste klasser, hvorfor kurset henvender sig bredt til lærere i håndværk og design på alle klassetrin.

  • Sted: Forlev Friskole, Stationsvej 47, 4241 Vemmelev.
  • Pris: Medlemmer kr: 500,- Ikke medlemmer kr: 700,- Du skal medbringe godt humør og madpakke, vi sørger for kaffe/the /vand.

Se også : 29/8 kl. 10-16 Træ og metal i valgfaget med Emil Baad


2020 sj Valgfaget Helle

Formular til korte kurser
  • Udfyldes hvis arbejdsgiver betaler

  • Betalingsreference (Obligatorisk hvis faktura skal til KBH. kommune. Skriv POGR hvis du er i tvivl)