Tema: Grejbank til dine HD aktiviteter.

Regionalkurset afholdes fredag den 1. november til lørdag den 2. november 2019 på Vingsted Historiske Værksted, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten.

Der er fuld forplejning under kurset. Der vil være mulighed for at overnatte i køjerum. Du skal selv have sovepose eller dyne med. Alt dette er inkluderet i kursusgebyret: 1100,- kr. for medlemmer af Håndværk og Design foreningen. (1400,-kr. For ikke medlemmer)
Man kan også for egen regning overnatte på Bredstenhus eller Vingsted Konferencecenter.

Program:
Fredag kl. 8.30-9.00 Check-in og morgenkaffe
Fredag kl. 9.00 – lørdag kl. 14.00 Værkstedsarbejde (min. 12 timer)
Fredag kl. 12.00 Frokost
Fredag kl. 18.00 Aftensmad
Lørdag kl. 8.00 Morgenmad
Lørdag kl. 12.00 Frokost
Lørdag kl. 14.00 – 15.00 Oprydning, kaffe og udstilling.

Kursusforslag:
1. Syning af en Hedebytaske i møbelskind og håndtag i træ.
Instruktør: Søren Bloch-Christensen
Hedeby og Birka er 2 centrale bebyggelser fra vikingetiden, hvor der er gjort mange arkæologiske fund. Der er fx fundet udskårne træstykker, der tolkes som håndtag til tasker.
På kurset skal man lave en hedebytaske, der er en kombination af træhåndtag og en skindpose.
Kursisterne kan selv medbringe træhåndtagene til kurset eller de kan købes på kurset efter forudbestilling. Kursisterne kan evt. også selv lave træstykket, skære ud, bore huller, save hakkerne ud, snitte kanter samt pudse efter.
Derefter sys tasken. Man kunne eventuelt udvide med billedsyning som dekoration.
Efter dette sys en pose/sæk med rund bund.
Materialeudgifter betales til instruktøren på kurset.

2. Lav dit eget snittegrej eller en snittebænk
Instruktører: Jan Birkkjær Lauritsen og Jørn Thomsen
Indhold: Vi har både træværkstedet og smedjen til rådighed og med 2 instruktører kan vi have aktiviteter begge steder. I smedjen kan man fremstille forskellige skærende værktøjer som fx knive, skeknive, krøsjern, flækkeknive, båndknive, huljern m.v. I træværkstedet kan man skæfte værktøjerne eller man kan lave snittebænke, skålbænke, skebænke m.v. Hvis man vil lave en snittebænk, så skal man nok ikke forvente, at få ret meget skærende værktøj med hjem, da det er en tidskrævende opgave (materialepris snittebænk er 350,- kr).

Materialeudgifter betales til instruktørerne på kurset.

3. Fra pilekvist til nordisk kunsthåndværk.
Instruktør: Gert Hougaard Rasmussen
Indhold: Kurveflet for begyndere og let øvede.
Vi fletter en rund pilekurv med afsæt i historiske flettetraditioner og kommer herved rundt om alle væsentlige grundteknikker ved kurveflet: krydsbund, opstagning, kimning, forskellige former for sideflet, kantafslutning, slidkant og hank.
Let øvede kan yderligere lade sig udfordre med forskellige variationer af form, sideflet og kanter.
Undervejs snakker vi pilesorter og egenskaber, teknikker og arbejdsstillinger samt værktøj – og selvfølgelig en masse kurvehistorie og historier om kurve.
Materialepris: 200,- kr./deltager
Deltagerantal: Max. 8 personer

Vi ser frem til at møde dig til nogle spændende dage med ”Håndværk og design”.
Der er plads til ca. 30 deltagere i alt efter først til mølle princippet, så tilmeld dig gerne allerede i dag.
En måned før kursusstart vil du modtage deltagerliste og opkrævning af deltagerbetaling.

Håndværk og design, lokalkreds syd

Jørn Thomsen, Æblevænget 36, 6094 Hejls
Tlf. 75574882  Mobil 23282587
Mail: joernthomsen36@gmail.com

 

2019 Regionalkursus syd

  • Udfyldes hvis arbejdsgiver betaler

  • Betalingsreference (Obligatorisk hvis faktura skal til KBH. kommune. Skriv POGR hvis du er i tvivl)