Fastelavnstøndeslagning er en årlig tradition, hvor et utal af tønder i godt bøgetræ slås itu landet over. Tøndernes bøgestaver kan sagtens – og bør genanvendes i H&D-faget. Stavenes gedigne bøgetræ kan nemt forvandles af fagets yngste elever til f.eks; smørknive, pandespatler,
salatbestik, pølsetænger, og andre køkkenredskaber. De større elever kan udfordres med stavlimning til flotte bats, æsker og serveringsbakker. De ældste elever kan med de gratis bøgestave, nemt stifte bekendtskab – og øve de udfordrende tapsamlinger dem – i godt
og stabilt træ uden omkostninger. I H&D-fagets nye læseplan, vil recycling være central!

Derfor indbydes du til at deltage i dette kursus om genbrug af fastelavnstønder, med instruktør Jonas Ørum Breivik, der som H&D-lærer igennem mange års erfaring med temaet, har høstet fantastiske succeser med sine elever – lige til at dele med dig.
På kurset vil du også få udleveret et kompendie om elevfremstilling af fingertaps-bakker, hvor du via QR-kode, kan se hele processen som en video – både en til læreren og en til eleven.
Er du interesseret i kurset, så er det kun at sanke tøndestaver til fastelavn. Kursusbeskrivelse: Fastelavn, er til gavn – Genbrug

Tid: Fredag, den 13. marts 2026 kl. 12.00 – 16.00
Sted: Virupskolen – Virupvej 75 – 8530 Hjortshøj
Instruktør: Jonas Ørum Breivik.
Pris: Gratis for medlemmer – dog er der et forplejningssalær på: 75,- kr. Andre: kr. 250,-
Tilmeldingsfrist: Torsdag den 5. marts – max 14 deltagere – via www.haandvaerkogdesign.dk
Mere info Wisti Pedersen – 23677000 mail: wp@foraeldreskolen.dk

2026 - Fastelavn, er til gavn

Formular til korte kurser
  • Udfyldes hvis arbejdsgiver er medlem

  • Betalingsreference (Obligatorisk hvis faktura skal til KBH. kommune. Skriv POGR hvis du er i tvivl)