Det er med stor fornøjelse, at din faglige H&D-forening for ottende gang kan invitere dig og dit fagteam til det store Østjyske Sommer H&D-stævne med kollegaer og studerende fra hele landet.
Stævnet er i år flyttet ud af eksamenstiden til skole- og studiestarten, som et boost til ny læring. Stævnetemaet i år er:

”Tradition, inspiration, progression – skal du have et godt TIP?”

Der er 9 arbejdende workshops, hvor både H&D-studerende og H&D-lærere lærer nyt og inspireres! I alle workshops vil der være klassiske og nye opgaver, som man kan bruge progressivt ude i skolen, på alle klassetrin og i valgfagene på 7.- 8. klassetrin og i det nye på 9. årgang.

Som noget nyt, vil der være to workshops, som er tænkt som en direkte håndsrækning til de kollegaer, der for første gang skal undervise i H&D enten på 3./4. klassetrin eller i H&D-valgfaget – nemlig: ”Hjælp, jeg skal have 3. klasse i H&D” og ”Ny i H&D-valgfaget – praksis, årsplan og prøven?”

Alle landets H&D-studerende tilbydes igen i år, at deltage på stævnet til kostpris, hvilket også gælder de studerende der dimitterer i sommeren 2025.

Orienter dig i de 9 workshopmuligheder, og vælg to i prioriteret rækkefølge ved tilmelding, men vær opmærksom på, at der kun arbejdes i en workshop over begge stævnedage. Tøv ikke med snarlig tilmelding og læs yderligere om stævnet nedenfor

Indbydelse Det Østjyske Sommer – 2025

Fakta:
Priser: Medlemmer: 1.250,- kr. Andre: 1.750,- kr. Studerende medl. Gratis plus ”kostsalær” på: 350,- kr.
Alle priser er inkl. for 100 kr. grundmaterialer, evt. ekstra materialer afregnes efter forbrug til instruktøren.
Tid: Fredag den 22. august 2025 kl. 12.00 – 21.00 og lørdag den 23. august 2025 kl. 8.00 – 14.30
Sted: Østervangskolen; Hammelvej 9, 8370 Hadsten.
Overnatning er ikke med i prisen. Dog er gratis overnatning mulig på feltvis i klasselokale eller i eget
telt/campingvogn efter aftale.
Tilmeldingsfrist: Søndag d. 1. juni 2025

2025 Det Østjyske Sommer H&D-stævne

Tilmeldingsformular
  • Tilmeldingen til sommerstævnet er bindende.
  • Forud for kurser fremsender vi ofte deltagerlister med navn, adresse, tlf, og e-mail for at fremme muligheder for samkørsel
  • Udfyldes hvis arbejdsgiver betaler

  • Betalingsreference (Obligatorisk hvis faktura skal til KBH. kommune. Skriv POGR hvis du er i tvivl)
  • Kursusoplysninger

    NB: Vi har ikke mulighed for at imødekomme særlige kosthensyn, herunder allergener eller vegansk mad.
  • Oplysninger til kursusleder.