Kære kolleger – ro på

Bed om erstatningstimer og gør valgfagsprøven simpel

Vi står i år med elever i 8. kl. som efter reglerne skal til prøve i deres valgfag i dette skoleår.

Det er første gang prøven skal afholdes. Vi har været udsat for benspænd undervejs, i form af nedlukning af skolerne og nødundervisning. Hvor mange timer det har kostet i værkstederne er forskelligt rundt om i landet alt efter hvordan reglerne for nødundervisning er tolket og hvordan skolerne organiserede nødundervisningen, da de store elever kom tilbage i skolen sidst i april.

I 8. kl. er der placeret én prøve, som skal indføres på elevernes afgangsbevis. Nemlig valgfagsprøven. Alle andre fag, der skal bedømmes og påføres afgangsbeviset finder sted i 9. kl.

Der skal i dette lys kraftigt opfordres til, at valgfagslærerne går til skolelederen og argumenterer for en vis mængde erstatningstimer. Disse kan f. eks. lægges som fagdage, temadage og hvad der ellers er tradition for på skolerne. Ved at vælge denne løsning, giver vi eleverne mulighed for at få indhentet nogle værkstedstimer samtidig med, at sammenhængende lektioner på en fagdag giver mulighed for mere fordybelse i designprocessen. Det kan på denne måde være en forøvelse til selve prøveforløbet.

Vi skal påpege, at det altid er lederens ansvar, at eleverne får tilbudt de lektioner, de skal have.

Vi står alle i den samme situation til prøven, både lærere og censorer. Og vi har alle det samme ønske om, at eleverne får så god og fair en prøve som muligt indenfor de rammer der er. For at hjælpe og støtte hinanden bedst muligt, så beskriv meget grundigt og tydeligt den undervisning, som eleverne har fået. Derved får censor et bedre indblik i hvad eleverne har vært igennem. Det vil ligeledes være en god idé, at supplere den skrevne fagopgivelse med en uddybende samtale forud for prøvedagen med det formål at afklare og forventningsafstemme. På denne måde tager vi bedst hånd om eleverne.

Fælles Mål indeholder de kompetenceområder og kompetencemål, som eleverne skal prøves i. Fælles Mål angiver hvilke færdigheds- og vidensområder, der skal indgå i undervisningen. Hverken Fælles Mål, læseplanen eller undervisningsvejledningen til valgfaget håndværk og design indeholder krav til konkrete teknikker, maskiner, materialer, designmodeller m.m., som der skal undervises i. Til fagbeskrivelsen, som læreren udarbejder forud for prøven, skal der således præcist beskrives hvad undervisningen har indeholdt. Det vil også være en god idé at medsende de oplæg til designforløb, som har været en del af undervisningen.

Til prøven skal underviser formulere et prøveoplæg. Gør også dette simpelt. Vælg et tema for prøveoplægget, som kan relateres til de designforløb, der indgik i undervisningen. Derved kan eleverne læne sig op af noget de kender, uden at de på nogen måde laver en gentagelse af en designproces fra et tidligere forløb. F. eks.: Et designforløb i undervisningen har haft overskriften: ”Håndværk og design på køkkentjans”. Et tema til et prøveoplæg, hvor eleverne kan trække på deres erfaringer fra det tidligere forløb kan så handle om, at tante og onkel har fået sommerhus. Du er inviteret på ferie nogle dage og vil give en gave, de kan bruge i sommerhuset. Opfordr også eleverne til at lave deres prøveprodukt med teknikker, de føler sig sikre i. Det er aldrig i prøvesituationen, at de skal lære nye detaljer.

Da det er første gang vi skal afholde valgfagsprøver efter 8. kl., skal vi gennemføre prøverne. En afvigelse fra prøvekravene her det første år vil blive en glidebane. Vi har en interesse i at holde fast i den signalværdi, der ligger i at faget er et prøvefag. At det er et fag, der skal tages lige så seriøst som de øvrige prøvefag og at det vægter på lige fod med disse. Vi har netop praktiske fag i skolen, fordi de bidrager til elevernes alsidige udvikling og giver dem en bred vifte af kompetencer og handlemuligheder

I den faglige forening Håndværk og Design arbejder vi i øjeblikket på højtryk for at tilbyde et dagskursus i netop valgfagsprøven. En dag, hvor vi går i dybden med prøveoplæg m.m. Følg med på foreningens hjemmeside under kursustilbud: www.håndværkogdesign.dk

Så gør det så simpelt som muligt indenfor Fælles Mål for elevernes skyld og gå til skolelederen med et forslag til hvordan erstatningslektioner kan skaffes.

1/9 2020, Irene Egeskov Andersen

Info fra UVM :

 

Fagbladet Håndværk&Design 2019-2 

Som udkom juni 2019, har valgfaget som tema og indeholder håndsrækninger til hvordan man kan gribe valgfaget an i praksis.

Der er planlagt yderligere temahæfter om det nye valgfag i efteråret 2019 og foråret 2020.

  1. Temahæfte Valgfag 1 – Udkom juni 2019
  2. Temahæfte Valgfag 2 – Udkom september 2019
  3. Forslag til progression i håndværk og design (materialer, teknikker og design)  jan. 2020
  4. Temahæfte Valgfag 3 – Udkom marts 2020
  5. Temahæfte Valgfag 4 – Udkom juni 2020
  6. Temahæfte Valgfag 5 – Udkom september 2020
  7. Temahæfte Valgfag 6 – Planlagt til december 2020

Vær med fra start ! bestil abonnement eller medlemsskab af vores forening og få alle temahæfterne i velkomstpakken.

4 tanker om “Det nye valgfag

  1. Tak for hjælpsom forside. Jeg vil gøre noget for at skolen bliver medlem.
    En elev spurgte mig mht prøven… om de kun måtte bruge de materialer der i faglokalet… eller om man må skaffe materialer separat. Ved I noget om det.

    1. Der er spændende perspektiver i det.
      Mange skoler har for vane at bruge skoven, naturen i det hele taget, lokale genbrugsbutikker og byggemarkedet som skolens udvidede materialelager i den daglige undervisning. Jeg ville ikke have betænkeligheder ved at “gøre som vi plejer i dagligdagen”. Jeg ved så heller ikke noget om det, men et godt spørgsmål.
      Henning Birk Andersen

    2. Ifølge prøvevejledningen til håndværk og design vælger eleverne materialer blandt værkstedernes materialer. De medbringer ikke noget selv.

      Fra prøvevejledningen side 16:
      “Produkt og materialer
      Til prøven fremstiller eleverne et anvendeligt produkt i forholdet 1:1. Det er således ikke tilstrækkeligt, at eleverne har udviklet en mock-up eller prototype med tilhørende eksempler på fx teknikker og materialer.
      Et produkt forstås derfor som en håndværksmæssigt forarbejdet fysisk genstand med en brugsfunktion, fremstillet i enten bløde eller hårde materialer, som fx træ, tekstil eller metal, eller en
      kombination af disse. Produktet må gerne fremstilles i andre materialer end de nævnte, fx beton,
      ler, plexiglas, osv. Det afhænger af den lokale kontekst og de materialer, der er til rådighed på skolen ved prøveforløbet.
      Eleven må ikke medbringe egne materialer til prøven. Det er skolelederens ansvar at sikre, at der
      ved prøveafholdelsen er materialer til rådighed, så det er muligt for alle elever at løse opgaven tilfredsstillende.”

      Konklusionen må være, at underviser sørger for godt fyldte depoter forud for prøven.
      Irene Egeskov Andersen
      Formand.