Nødundervisning

Regler og risiko

Hvad må man sætte eleverne til at arbejde med derhjemme i Håndværk og design?

  • Må eleverne bruge værktøj ?
  • Skal bestemmelserne i “Når klokken ringer” overholdes i hjemmet?
  • Materialer – hvor kommer de fra?
  • Hvem har ansvaret hvis noget går galt i hjemmet i forbindelse med nødundervisning

Disse spørgsmål, og en lang række andre, har vi sat os for at undersøge sammen med Danmarks Lærerforening og de øvrige fag der har lignende udfordringer. Svarene kommer her når de foreligger.

Så er der nyt fra ministeriet:

BUVM skriver følgende om tilsynsforpligtelsen i forhold til fjernundervisning:

”Den forpligtelse, som folkeskolerne normalt har til at føre tilsyn/opsyn med eleverne, mens de er i skole, gælder ikke på samme måde, når eleverne fysisk ikke er til stede på skolen. Det samme gælder for den tilsvarende forpligtelse, som fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler har over for deres elever, herunder som følge af direkte eller indirekte aftale med forældrene.

Spørgsmålet er ikke direkte reguleret i den særlige lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område, som gælder for nødundervisning uden fysisk tilstedeværelse på skolen. Men skolens tilsynsforpligtigelse kan også under normale omstændigheder ske ved instruktion af eleverne om, hvad de skal lave og hvordan, for eksempel når eleverne sendes ud på en løbetur i idræt. Det gælder også under nedlukningen, hvor tilsynet kan gennemføres virtuelt ved instruktion.”

Foreningen har nedsat et udvalg der arbejder med sikkerhedsspørgsmål og lokaleproblematikker.

Stil spørgsmål udvalget, og få lokalt svar

Den faglige forening H&D har som bekendt nedsat et udvalg med fokus på rammer og sikkerhed i faget. Det første indspark fra udvalgets side var indlægget i Håndværk&Design 2018-4  om,  Hvad´ må man..  – og ikke i H&D-faget” som kommentar til den nye sikkerhedsvejledning ”Når klokken ringer

Ud fra denne er udvalget netop i gang med at redigere en lille brugervenlig folder til det hurtige overblik med de vigtigste regler og aspekter. Den vil være klar til det nye skoleår. Herefter vil der ligeledes følge en letlæselig og anvendelig skrivelse omhandlende indretning af H&D-lokaliteterne efter det anviste nye zoneprincip. Begge vil kunne læses og downloades her på hjemmesiden i takt med, de bliver færdige.

Udvalget består pt. af otte ildsjæle fra hele landet med en stor interesse for H&D-fagets fysiske rammer, og hvordan vi håndterer sikkerheden for os selv og eleverne. Siden starten af implementeringen af H&D-faget, er skolernes H&D-lokaler landet over blevet flyttet, ombygget og tilbygget og med varieret succes. Disse ombygningserfaringer ønsker udvalget at få så stor  indsigt i som muligt, hvorfor udvalgets geografiske spredning, tænkes som en stor fordel. Har du været igennem en ombygning af jeres H&D-lokaler, eller står over for en ny, så kontakt endelig det udvalgsmedlem, der bor nærmest på dig, og fortæl om dine gode/mindre gode erfaringer, så disse kan gå ind i udvalgets samlede viden på området. Det er nemlig også udvalgets ambition på sigt at kunne virke rådgivende og sparrende for de skoler, der nu efter at H&D-faget spænder fra 3. til 8. klassetrin, står for at skulle udvide eller ombygge H&D lokaliteterne.

Står du med et konkret spørgsmål om sikkerhed, maskinindkøb, vedligehold eller indretning af dit H&D-lokale, har  du nu muligheden for at kontakte et af nedenstående udvalgsmedlemmer
for sparring, eller stil dit spørgsmål på foreningens facebookgruppe – hvis det kunne have interesse for andre H&D lærere. Så vil en fra udvalget hurtigt kunne komme med et svar, eller en
henvisning til, hvor der hentes mere viden på området.

Udvalget består af og dækker områderne:

En tanke om “Sikkerhed – materialer – lokaler

  1. Sikkerhedskursus
    Maskinkursus

    Der er mange udbydere – og kurserne er meget forskellige. Ikke alle er kompetencegivende.

    Se dig for !! undersøg indholdet inden du køber kursus.
    Læs menuen Uddannelse øverst.