2024 Generalforsamling

pastedGraphic.png

Referat for generalforsamlingen 2024-til hjemmesiden

 

Indkaldelse til 

generalforsamling i Den faglige forening Håndværk og Design

Lørdag d. 25. maj kl. 10:00 

Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Vindeboder 12, 4000 Roskilde.

Dagsorden for generalforsamlingen:

  1. Valg af dirigent 
  2. Vedtagelse af forretningsorden
  3. Formandens beretning
  4. Regnskab
  5. Indkomne forslag
  6. Prioritering af indsatsområder 
  7. Fastsættelse af lokalforeningernes rådighedsbeløb
  8. Fastsættelse af vederlag/ godtgørelser 
  9. Kontingentfastsættelse
  10. Budgetoversigt for indeværende år
  11. Valg
  12. Evt.

På valg er:

  • Torben Grøn (modtager ikke genvalg)
  • Karsten Bjerregaard (modtager genvalg)

Genopstiller Karsten Bjerregaard skriver om sit kandidatur:

Jeg stiller gerne op til endnu en periode for foreningens arbejde. Jeg har i foreningens levetid været redaktør af fagbladet Håndværk & Design. I redaktionen arbejder vi med at lave et varieret blad som er med til at skabe debat og inspirere medlemmerne. Bladet er vigtigt for foreningens kontakt til medlemmerne og som blikfang for potentielle nye medlemmer.

Udover arbejdet i redaktionen har jeg været tovholder på udvalget om sikkerhed og lokaler. Her har det store arbejde været revision af den nye udgave af ”Når klokken ringer”. Den reviderede udgave skulle gerne udkomme inden sommerferien. Derudover svarer udvalget på diverse spørgsmål om lokaler og sikkerhed på Facebook og mail.

  • Wisti Pedersen (modtager genvalg)

Genopstiller Wisti Pedersen skriver om sit kandidatur:

Vores fantastiske forening runder nu de 8 år. Den er velanset over alt, og både kendt for et stærkt politisk arbejde for H&D-faget på alle planer, de fantastiske stævner- og H&D-kurser, og ikke mindst det faglige fællesskab både på Facebook/Instagram og fysisk i de 8 lokalforeninger landet over – Dette vil jeg – sammen med mit store fokus på fagets rammer og sikkerhed og nordisk samarbejde –  gerne fortsat kunne arbejde for i hovedbestyrelsen.

Noget jeg vil være særligt nysgerrig på i hovedbestyrelsen i de kommende to år er; ”Hvad der skal til, for at vi kan øge foreningens medlemstal, til bare 20% af de snart 10.000  følgere/medlemmer der nu er i vores H&D-Facebookgruppe?”. Mindst lige så vigtigt er nysgerrigheden på; ”Hvordan vi får hovedparten af landets H&D-studerende som medlemmer fra studiestart, og hvordan de fastholdes i arbejdslivet?” – For det er sammen vi styrker faget ind i fremtiden.

Nyopstiller

  • Anne Algren

Anne Skriver om sig selv: Jeg brænder for mit fag, jeg ser elever der stortrives i skaberlyst og skaberglæde og som oplever succes. Men jeg møder også forældre, kollegaer og ledelse, som stadig ikke prioriterer håndværk og design på lige fod med skolens andre, mere boglige, fag. Det er hårdt arbejde at lære et håndværk, arbejde som ikke skal underkendes i vores samfund. Jeg vil arbejde for fagets prioritering i folkeskolen og for, at det at kunne et håndværk og arbejde med det bliver et tilvalg.

Jeg holder mig opdateret i faget – både politisk og praksisfagligt. Jeg vil arbejde for gode forhold og fagligt fællesskaber for vores medlemmer så vi i fællesskab kan skabe den bedste fremtid for vores fag.

Forslag til bestyrelseskandidater fremsættes via lokalforeningerne skriftligt til formanden senest en måned før generalforsamlingen.

Læs om de opstillede kandidater på foreningens hjemmeside.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, fremsendes skriftligt eller gennem lokalforeningernes repræsentanter til formanden, senest tre uger før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen byder foreningen på en let anretning. 

13:00 – 14:45 Er der mulighed for workshop med temaet: Historisk håndværk og design TRÆ/TOV

Af hensyn til forplejning og workshop, er der tilmeldingsfrist til arrangementet på foreningens hjemmeside senest d. 12. april 2024.   Tilmeldinger senest onsdag d. 17. april tælles med. 

Læs om alle kandidater, mulighed for afgivelse af brevstemme m.m. på hjemmesiden.

Regler for brevafstemning

VedtægterFormandens beretning, Indkommet forslag1, Forretningsorden, Indkommet forslag2

Budget 2024-Den faglige forening Håndværk og Design, Revisionsprotokollen, Årsregnskab 2023-underskrevet, Ledelsens regnskabserklæring 2023-underskrevet

Pkt 7, 8 og 9 -Lokalforeningernes rådighedsbeløb – vederlag – kontingentfastsættelse

Generalforsamling 2024